Drillenissens hævn

img_5559Goddag derude. Glædelig 1. december. En perfekt dag at starte en lidt mere officiel side af min blog op. Indtil nu har jeg skrevet, mest til mig selv, for at huske alle de gode, skøre, sjove og til tider knap så sjove episoder, som opstår i en lille stor familie (aka vores familie) som rummer en mor, en far og fire børn; ældsten, andenældsten, andenyngsten og lillen.

Men nok om det for nu, mere præsentation kan komme henad vejen, for nu er det den 1. december og det skal fejres med historien om drillenissen der tog hævn…

Vi kender alle drillenissen – I hvert fald os med børn! Den der nisse som kommer med hjem fra børnehaven, elsket og hadet er den. Også her hos os, men dog mest elsket. I dag var det så næstyngsten der fik den med hjem. Stolt og glad var han. Det er første gang at han har prøvet det. Til gengæld er det ikke første gang vi har haft besøg af drillenissen fra børnehaven, det er klart, med to ældre søskende. Så man skulle tro at vi var garvede, men ak, det er altså kun 1. december. Det kommer bag på os hver år – men måske endnu mere i år – hallo – fik jeg nævnt at det trods alt kun er 1. december?! – vi er langtfra klar!

Men Nissen var mere end klar og tog fuldstændig fusen på moren og faren herhjemme, for da vi endelig havde fået smidt 3 af 4 yngel i seng, trak sofaen mest, og da vi så selv var klar til at gå under dynerne, var det at vi kom i tanke om at den her drillenisse jo nok hellere måtte drille lidt. Og altså, herhjemme er det bla noget med st bytte rundt på sko og jakker, putte en eller anden form for slik i havregrynene og farve mælken en spændende farve. Det er faktisk nærmest blevet en tradition at det er det der skal ske, incl eventuelt lidt variationer, og det er helt ok. Selv en drillenisse kan løbe tør for nye ideer, og det gør det ikke mindre hyggeligt at det er sket før.

Men så var det at Nissen allerede, helt uventet for forældrene, havde slået til. Nissen var ikke at finde nogen steder og en del af skoene heller ikke. Der blev ledt oppe og nede og i skuffer og skabe. Under sofaer og borde og på hylder. Endda ovnen blev der kigget i. Skoene blev fundet i en kasse, men Nissen er stadig pist væk

Håber godt nok at næstældsten kan hjælpe med at finde den i morgen tidlig 😉

God 1. december derude 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s