Skru ned

Jeg vidste det allerede i går eftermiddags. Der ved 14.30 tiden hvor jeg hentede næstyngsten – den 3 årige – fra børnehaven. Han larmede. Råbte højt. Ville kun hvad han selv ville. Kommanderede. Jeg blev utålmodig. Og han blev mere på tværs. Jeg ved det jo. At det er sådan det ender, når jeg ikke har overskuddet til hans besværligheder. De der 3- årige besværligheder!

Ja, faktisk vidste jeg det allerede en smule i går morges, men der ignorerede jeg det lidt. For jeg orkede det ikke.

Så allerede der vidste jeg at han burde holde fri i dag. Men jeg kunne næsten ikke overskue tanken. For jeg er også træt i disse dage. Når man har en baby der er vågen til midnat og store børn som skal op i skole, så ringer vækkeuret 6.20. Og det er ligemeget hvor meget jeg har været oppe i løbet af natten. Babyen er nu nem nok på det punkt, hun vågner som regel en enkelt gang for at blive ammet. Men den 3- årige vågner også stort set hver nat. I nat var det så fordi han havde tisset (i MIN seng) – suk!

så jeg har brug for mine rolige formiddage, hvor jeg kan nulte rundt og få styr på huset og sidde og stirre ud i luften lidt. Sove burde jeg, men det lykkes sjældent. Resten af døgnet er jeg på. Helt vildt på. Og det er derfor jeg ind i mellem har svært ved at overskue tanken om at have den 3-årige hjemme. I morges var jeg svimmel af træthed og tankerne kørte ‘skal han afsted eller blive hjemme?’. Men jeg vidste godt svaret. Jeg vidste godt at han skulle blive hjemme for at vi kunne få en god dag og god eftermiddag. For det er altid det der sker. Han bliver mindre larmende og mindre råbende. Og mindre komnanderende og slet ikke på tværs. Og jeg får overskuddet og næsten den nødvendige tålmodighed tilbage. Og vi har en dejlig dag og eftermiddag. Og i morgen skal han afsted igen 😉

Så nu har jeg fået en lur på sofaen. Først 10 min mens han var i bad og legede en eller anden leg med noget dublo. Og bagefter en halv times tid, mens han så ramasjang. Jeg plejer ellers at have en regel om at han ikke skal se tv når han er hjemme. Ja, faktisk ser han ikke så meget tv. Men lige i dag, måtte han godt. For det havde moren brug for.

Og nu ser dagen meget lysere ud, efter en time på sofaen og en glad dreng der leger med togbane i hele stuen

image

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s