Det der ikke må ske..

Det sidste lille døgns tid har jeg ind i mellem haft sådan en klump i halsen, kvalme og uro i kroppen. Det kommer og går. Egentlig uden grund, eller nej, det er overhovedet ikke uden grund. Det er egentlig ikke noget der berører mig, sådan direkte, men alligevel fylder det. MAN SKAL IKKE BLIVE SKUDT FOR AT PASSE SIT ARBEJDE. OG MAN SKAL SLET IKKE DØ FOR AT PASSE SIT ARBEJDE. NÅ! BUM.

Jeg kender ikke manden eller familien, eller nogen i nærheden i øvrigt, og jeg bor i en helt anden del af landet. Men alligevel har jeg den der momentvise kvalme og uro. Nogen gange glemmer jeg lige hvorfor den kommer. Men så er det at det går op for mig at det jo er derfor. For sådan noget MÅ bare ikke ske. For når det sker kunne det jo være sket for os andre også. Det kunne være vores søn, eller bror eller kæreste eller far eller gode ven og jeg kan slet ikke ha det.

Så, i går aftes da Manden skulle på arbejde var det med en formaning om at han ikke måtte blive skudt. Han skal fandme komme hel hjem igen. Det gjorde han også, og sådan skal det fortsætte. For alle. Alle skal have lov at passe deres arbejde og komme hele hjem igen.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s