Mens familien køber juletræ

Så har jeg smidt mig på sofaen. Lillen sover lur og skal lige pt ikke have sutten hver 10. minut. Derfor synes jeg det var synd at vække hende.

Egentlig skulle vi have været med alle sammen. Fordi, ja, sådan gør ‘man’ jo. Det er en familie ting og det sgu være så hyggeligt. Helst skal man ud og fælde træet selv og hvis der så også er sne, så er det helt perfekt.

Jeg husker juletræsfældningen fra jeg var barn. En søndag, eller måske var det en lørdag, i december, hvor hele familien mødtes hos morbror (dvs min bedstemors bror) som havde juletræer. Så gik vi ellers ud i samlet flok og fældede selv. De første år blev børnene kørt i hestevogn frem og tilbage. Det var virkelig en fest. Senere var hestene solgt. Men hvert år mødtes vi på høloftet efterfølgende til æbleskiver, glögg og saft, for at julehygge og få varmen inden vi kørte hjem igen – et juletræ rigere.

Sådan foregår altså en ægte juletræsfremskaffelse for mig. Så der er lidt lang vej og det er der flere grunde til;

1) vi har aldrig en weekend fri sammen i december pga vores respektive jobs.

2) vi kender ingen der sælger ‘fæld selv’ juletræer

Så, trods alle gode intentioner, og stik mod alle (mine) juletræsidealer, så bliver det ca hvert år til et købt juletræ for en hund hos den næsten lokale blomster/gartner biks. Nogengange er vi alle med, nogle gange ikke. Og som regel skændes børnene lidt og fryser og er trætte, mens Manden og jeg står, og ikke kan blive enige om, hvilket træ vi skal vælge.

I år blev det så uden mig og lille  og jeg har lovet ikke at brokke mig over hvilket træ de kommer hjem med.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s