Farvel 2016

Allerede bagud. Nu på 2. dagen i 2017, har jeg endnu ikke, i hvert fald på skrift, fået sagt farvel til 2016. Det har været i mine tanker flere gange i løbet af december, at jeg skulle forberede mit eget lille tilbageblik over 2016. Og så, som med så meget andet, ender det alligevel med at årsskiftet kommer totalt bag på mig. Ligepludselig er det nu! Og det var det så… for to dage siden.

Det er lidt med delt hjerte at jeg gør det, laver et tilbageblik. På den ene side bliver det hurtigt sådan en status over godt og skidt, som man kan slå sig selv i hovedet med. Men sådan skal det ikke være. Jeg ønsker altid at mindes det gode og lære af det knap så gode. Når jeg kigger tilbage er det for at bruge det fremadrettet. For at tage ved lære. På den måde kan jeg ligefrem glæde mig over det der gik skidt, fordi det lærer mig noget. Det hjælper mig til forandring. Og så er det heller ikke større end bare de gode og hyggelige øjeblikke  bare fordi.

Så altså; 2016 var året hvor…

  • jeg gik på barsel i juni måned, og i den forbindelse måtte sige farvel til den arbejdsplads som har oplært mig som sygeplejerske. Den enestående arbejdsplads som har lært mig så meget om mig selv, personligt og fagligt, den arbejdsplads som har lært mig så meget om andre. Arbejdspladsen med de mest hjælpsomme og fantastiske kolleger. Den arbejdsplads som var min første rigtige som færdiguddannet sygeplejerske og som ikke findes mere, når min barsel er slut
  • jeg var på endnu en dejlig familieferie i Tyrkiet også i juni måned
  • jeg var på den årlige cykeltur til Fanø i juli. En tur i sommerhus, ret gravid, sammen med Mand og børn, hvor de to store igen i år cyklede selv
  • jeg havde en laaang ‘sommerferie'(barsel), med tre børn som højgravid, mens Manden arbejdede en hel del og jeg til tider var mere i ‘lukke mig inde i min egen verden med varm cacao, strik og redebyggeri’-humør – end i ‘nyd nu hele den lange sommer med de tre dejlige’- humør. Men det var nu ganske hyggeligt det meste af tiden. Og man skal jo ikke beklage sig over at have gid og meget tid med sine børn. Det er jo luksus
  • jeg i august fødte vores fjerde (og sidste blev der sagt!) barn, i fødekar hjemme i stuen. Lige som det skulle være, mens de store var i skole og børnehavebarnet legede hos min fætter. Dejlig lillesøster, hvilket var lidt af en overraskelse for mig, som var sikker på at det var en dreng der gemte sig derinde
  • jeg i september kunne fejre 10 års jubilæum som mor – hvad skete der lige der?!
  • jeg i november og december var lige ved at gå ud af mit gode skind over at være SÅ meget alene med fire børn, mens Manden bare arbejdede helt vildt både morgen, aften og nat
  • jeg har haft en yderst udfordrende 3 årig i huset som til tider har larmet så meget og fyldt så meget, at vi alle ind i mellem var ved at gå hjemmefra i frustration

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s