Om at rydde ud

Et nyt år er begyndt, og med det er der kommet ny motivation for at rydde ud. Jeg forsøgte også lidt i 2016, men det gik lidt op og ned med det. Jeg anser ikke vores familie for at være en familie med virkelig mange ting. Men ej heller med virkelig få. Jeg kunne godt tænke mig at have fokus på at have lidt mindre. Både fordi det roder og forstyrrer med mange ting og fordi jeg synes at jeg bruger virkelig meget tid på at rydde op. Og logisk set ville færre ting værre lig med mindre oprydning.

Jeg vil ikke sige at vi er minimalistiske, men jeg ved at nogle synes at vi ikke har så mange ting. Der er sikkert også mange der synes at vi har virkelig mange ting. Selv synes jeg at vi har alt for mange ting, som er overflødige. Og alligevel er det svært at rydde ud. Det er en proces at blive klar til at skille sig af med ting, og jeg synes at jeg er blevet bedre, men stadig har langt igen.

Fx har vi et helt rum ovenpå hvor alt muligt ryger ind fordi det er kontor/syrum. Det er ikke et rum med en helt bestemt funktion, og det er derfor blevet det sted hvor ting ryger hen, når vi ikke lige ved hvad vi skal gøre af det. Det irriterer mig egentligt, kan jeg mærke. 2017 må være året hvor vi får styr på det. Vi skal jo brug et børneværelse mere i løbet af året.

Det der gør det svært for mig at rydde ud er bla tanken om at smide brugbare ting ud. Jeg kan mærke at det går lidt imod mig, fordi jeg tænker at det er noget andre kunne få glæde af. Nogengange prøver jeg at sælge noget eller give det væk, men det er tidskrævende og ikke altid har jeg det store held med det. Der bliver også givet en del til genbrug ind i mellem. Det hjælper lidt på det. Og så er der selvfølgelig også ting der bare er svære at slippe. Sådan har jeg det fx med bøger. Jeg har stadig stort set alle mine bøger fra studiet stående. jeg kigger aldrig rigtig i dem, og en del er sikkert også ved at være en smule forældede. Alligevel, hver gang jeg beslutter mig for at kigge dem igennem for at skille mig af med noget, så bliver jeg ram af en mur, og kan alligevel ikke undvære nogen, synes jeg. Det er jo åndsvagt, for hvis jeg engang skulle gå hen og få brug for en af dem så kan de jo skaffes igen. Lånes eller købes brugt fx. Eller bare købes. Det er jo ikke noget der som sådan er uerstatteligt, og selvom jeg ikke er så meget for brug-og-smid-væk, så kan det alligevel give mening at skille sig af med ting, når man ved at det ikke er noget der skal bruges her mange år frem.

Ting betyder noget for mig. Det kan jeg ikke benægte. Det betyder noget for mig at omgive mig med ting, som jeg synes er pæne. For mig er en lampe ikke bare en lampe og en stol ikke bare en stol. Sengetøjet er ikke bare sengetøj og den kop jeg drikker af skal også gerne være en kop der gør mig glad. Altså, selvfølgelig er det ikke det der betyder mest overhovedet og jeg er klar over at det ikke i virkeligheden er vigtigt. Slet ikke. Men så længe jeg har muligheden, så vil jeg gerne omgive mig med ting jeg kan lide. Der behøver til gengæld ikke at være så meget af det. Småt, men godt, må være min tilgang. Derfor er jeg også rimelig bevidst om hvad jeg køber. I det hele taget køber jeg ikke ret mange ting, og når jeg køber noget, er det (næsten) altid overvejet gennem længere tid. Jeg spørger altid mig selv om det er vigtigt. Om det er nødvendigt. Jeg køber også ind i mellem ting som ikke er nødvendige, men er altid bevidst om det.

Og grunden til at jeg nu nævner forbrug oven i det med at rydde ud, så er det selvfølgelig fordi de to ting hænger uløseligt sammen. det hjælper jo ikke at jeg bruger en masse energi på at rydde ud, hvis der kommer ligeså mange unødvendige ting ind igen. Derfor skal der også være fokus på hvad jeg køber. Det har der også været de sidste mange år, først af nød og så af lyst, men det er vigtigt for mig at det fortsætter.

Så, for at gøre det lidt mere konkret, så har jeg bestemt mig for at være med i en ryd ud udfordring i år, som ganske simpelt går ud på at skille sig af med 2017 ting i løbet af året. Det lyder måske af meget, men i en familie på 6, heraf en baby (som er den sidste), så burde det være piece of cake. Også selvom der røg en hel del sidste år.

Tanken er at jeg vil beslutte mig for et par konkrete steder hver uge, som skal kigges igennem. Det bliver små overskuelige steder, og så tager vi nok, derudover, nogle større omgange med at rydde ud i løbet af året. Og udover det, ja, så ryger der det der ryger.

I dag er det torsdag, men planen er at onsdag fremover bliver oprydningsonsdag på bloggen. Det er ikke sikkert at det lige er den dag der bliver ryddet ud, men det er der jeg vil forsøge at komme med mine opdateringer.

Samtidig vil jeg i år notere ned hvad jeg køber af nye (eller brugte) ting. Gaver tæller ikke med. Men ting til huset, mig selv og børnene gør.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s