I ferierne finder vi hinanden

Vi har lige holdt vinterferie. Uden nogen ret store planer ud over bare at være. At finde på hen af vejen. Vi startede med nogle dage hos min mor, og det var egentligt planlagt på forhånd, men vi blev der et par dage ekstra, bare fordi det lige passede ind. Min mor havde ikke fri, men det var egentligt super fint, for så var der tid til bare at være os, som lille familie også. Jeg glemte min telefon, da vi skulle ud af døren, og det viste sig at være SÅ fint. Jeg var ikke online i de 5 dage, og hold da op hvor gav det ro. Ro til bare at være uden at hive en skærm frem, og især fordi der ikke var oprydning og rengøring og hvad man ellers kunne finde på at give sig til herhjemme. Der var kun tid til at være sammen med hinanden, og nyde roen med sig selv. Altså, de andre fulgte ikke mit eksempel, så det var nok mest min egen oplevelse, lige på det punkt.

Men roen havde sænket sig da vi kom hjem igen. Vi var kommet ned i gear, og så skete der det nærmest magiske at børnene fandt hinanden. De to store legede med lego det meste af en dag, uden at vi nærmest så dem. Det er ikke ofte det sker mere, nu hvor de er 8 og 10, og har ret forskellige interesser. Det gik op for mig at der slet ikke er ro eller tid til at finde ind til de lege sammen i hverdagene, hvor der er venner og veninder og fritidsinteresser, som tager tiden. Og det er jo fint nok at hverdagene går med det. Men det gav mig alligevel en følelse af gerne at ville netop DET noget mere, det der med at finde sammen med hinanden i familien. Nogle gange er det som at leve hver sit liv under samme tag, især i takt med at børnene bliver store. Her tænker jeg mest i forhold til hende på 10, som også er meget udfarende af natur. Vi ser hende ikke meget i hverdagene, men i ferierne lukker hun som regel ned for veninde-tiden og fuldt blus for familietiden. Og det er rart, egentlig. Og så er det at der netop bliver tid og ro til at finde hinanden på kryds og tværs, og pludselig er det ok at det mest interessante der er at foretage sig er at bygge en togbane med sin lille lillebror. Og det viser sig at det egentligt kan være helt ok og hyggeligt. Det er noget af det der er fantastisk ved ferie. Og noget af det der er fantastisk ved en ferie uden anden dagsorden end at være sammen og se hvad der sker.

Og så kommer hverdagen igen, og det er ok, og vi har det rart, og vi forsøger at huske at være sammen med hinanden på kryds og tværs og allesammen. Det går også fint, lige indtil vi glemmer det lidt. Men så kommer der heldigvis en ferie igen….

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s