Oprydningsonsdag- faste fra vaner #2

sidste uge skrev jeg om at det at rydde ud i vaner. Jeg faster fra at have mobil netadgang. Det har jeg gjort i en uge nu, med mere eller mindre succes. Nok mest mindre. Desværre. Jeg har ikke kunnet lade telefonen ligge så meget som jeg havde ønsket, og har tænkt meget over hvorfor det mon forholder sig sådan. Det er gået op for mig hvor meget den telefon egentligt bruges til. Lige fra vækkeur, til at tjekke mails, datoen eller klokkeslæt. Det er egentligt ikke fordi jeg har brugt så meget tid på nettet. Men alligevel mere end jeg har lyst til. Eller, det er egentlig mere de der små afbrydelser, det at der dukker en tanke op, som så helst skal handlet på straks, ved at gribe mobilen og tjekke. Det er i virkeligheden det jeg gerne vil have stoppet. Altså alle de små afbrydelser, eller afledninger fra bare at være.

Et af problemerne opstår når jeg fx lige skal tjekke nogle oplysninger i en mail omkring et arrangement. Så popper de nye mails frem, og så er det svært ikke lige at reagere på dem med det samme. Jeg har overvejet at slette min mail fra telefonen. men det er jo heller ikke meningen at jeg skal besværliggøre tingene for mig selv. Og så er det bare svært for mig når jeg er på barsel. De her formiddage – det er så nemt at falde i. Da jeg var på arbejde brugte jeg jo aldrig min mobil i arbejdstiden.

Og så er der sladrehanken. Fx, når jeg får en sms, så kan afsenderen se når jeg har læst den. Og forventer et svar. Der er efterhånden en forventning om at man er tilgængelig hele tiden. Og svarer hele tiden. Jeg er kendt for at være elendig til at tage min telefon. Derfor ringer de fleste faktisk ofte til Manden. Der er der lidt større chance for succes. Og det har jeg det egentligt fint med.

Så, alt i alt, så skal jeg stramme op på mit faste-fra-mobilt-net-projekt og jeg tror at vejen frem er fastere rammer. Det er jo netop det, at man i forvejen har en tendens til at bruge mobilen til alt muligt- og umuligt- der gør det svært at lade den ligge. Det ene fører til det andet. Først tænkte jeg ingen mobil når børnene er hjemme, men udover at jeg jo har en baby hos mig hele tiden pt, så holder det ikke, fordi jeg ofte bruger min telefon til opskrifter ifbm aftensmad, eller fx til at høre musik fra. Og desuden synes jeg at jeg er ok til at lade den ligge, når børnene er hjemme, det er mere om aftenen jeg hænger med den.

Jeg har bestemt at reglerne bliver:

  1. Mobilfrit i soveværelset (kun med som vækkeur- jeg mangler et vækkeur!)
  2. Ingen mobil før børnene er afleveret i hverdagene.
  3. Tjek mail (og andet) max 2 gange om dagen, typisk formiddag og aften

Det var det, status kommer i næste uge…

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s