Tak, men nej tak

For nogle dage siden var jeg til en samtale som efterlod mig med en meget mærkelig mavefornemmelse. Efterfølgende talte jeg med min mor som grinede og sagde at det så nok var det job jeg blev tilbudt. Og gæt hvad? Det var lige præcis det der skete. Jeg fik tilbudt jobbet. Og endte med at takke nej. Det var en svær beslutning, og så alligevel ikke. På mange måder var der en masse gode og også praktiske ting ved det job. Og jeg blev også fristet til trods for den underlige fornemmelse under samtalen. Men i sidste ende blev jeg simpelthen nødt til at følge den mavefornemmelse der dukkede op. Jeg håber ikke det var en forkert beslutning. Jeg tror det ikke. I hvert fald kigger jeg videre og i andre retninger. Ligenu er det svært at finde den rette løsning. Eller i det hele taget at se hvad den rette løsning er. Den løsning som kan kombinere familieliv og arbejdsliv så det hele går op i en højere enhed. Øv, hvor er det svært! Det er simpelthen en af de største udfordringer, synes jeg. Og jeg tror at mange har det sådan. For hvad er det lige der er det rigtige for mig og min familie. Det handler jo i bund og grund om prioriteter. Benhårde prioriteter. Om at finde balancen som gør alle i familien mest glade samlet set. Og det er sindssygt svært for mig at se den helt rette løsning for os lige nu. Som jeg også skrev her så hælder jeg mellem den ene og den anden yderpol og kan simpelthen ikke finde balancegangen som ikke får pælen til at tippe. I enten den ene eller anden retning. Så, der spekuleres stadig. Og undersøges. Og overvejes.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s