Oprydningsonsdag

Den sidste uges tid har vi brugt på at rydde ud i fryseren. Vi har en kummefryser, ikke en af de helt store, men alligevel kan der gemme sig en hel del dernede. For år tilbage havde vi både en kummefryser og en skabsfryser. Det er jo helt vildt, når jeg tænker på det. Skabsfryseren var langt at foretrække i forhold til at holde overblik, men nu var det altså, af nogle forskellige grunde, den der røg først.

Vi får kød et par gange om året til fryseren og derfor kan vi ikke undvære den, men der er også mange andre praktiske grunde til at have en fryser. Især når man er en større familie, og ind i mellem er presset på tid. Vi fryser af og til rester ned, til de travle dage, samt de hjemmebagte boller, så der næsten altid er lidt på lager. Men altså, tanken om at have et nemt og billigt måltid på lager er jo fint, det forudsætter bare at man får det op og spist, inden det har ligget så længe at man ikke tør spise det. Og ærligt, det er vi ikke altid lige gode til, og det handler jo ofte om overblik.

Nu er vi så begyndt at spise os ned i fryseren, det gør vi som regel et par gange om året, og tidspunktet er godt nu, fordi Manden har været væk det meste af påskeferien, og da alle børn har ferie, er det rart for mig at have noget nemt mad.

Og vi har ikke manglet noget. Vi har blandt andet fået;

  • boller x flere, både til morgen og til eftermiddag. Vi bager ofte boller og smider overskydende i fryseren, så det er nemt lige at snuppe sig en bolle
  • flutes til maden. Når jeg bager flutes en gang i mellem til en eller anden ret, så bager jeg altid en god stor portion, så vi har 3-6 stk ekstra til fryseren. Igen, nemt lige at hive op, og især praktisk til en rest mad, hvor der lige skal suppleres lidt for at alle kan blive mætte
  • pærer- og rababercrumble med pærer og rabarber fra fryseren, samt en rest is til.
  • Vi har også fået pirogger, biksemad og kylling i karry – alt sammen færdigt fra fryseren. Super nemme aftenmåltider, og endda nogle af børnenes favoritter. Jeg supplerer op med grønt tilbehør og evt brød, alt efter hvor meget mad der er
  • Vi har fået en vaffelis hver, rest fra en nylig afholdt fødselsdag

Fryseren er stadig godt fyldt, så vi kan roligt fortsætte lidt endnu. Perfekt når man kan rydde ud og spare lidt på madbudgettet samtidig

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s