Limbo

 

IMG_6739Jeg føler efterhånden at jeg befinder mig i en form for limbo. Snart slutter min barsel (som nu faktisk teknisk set er ferie nu) og selvom jeg egentligt har et job at vende tilbage til, så søger jeg også andet. Det er nemlig et helt andet job end da jeg gik på barsel. Nyt sted. Nye kollegaer. Og det er ikke fordi jeg ikke vil arbejde der, men det ligger bare pokkers langt væk nu, og det er ikke rigtigt holdbart i en familie på 6. Så jeg søger job. Har også været til flere samtaler, men af flere forskellige årsager har de job ikke lige passet til mig. Og selvom der er flere årsager, så er det primært arbejdstiderne der udfordrer. Og det gør det jo ofte når man har valgt et fag, som kræver tilstedeværelse 24/7/365. Men det fylder efterhånden en del, at jeg lige om lidt skal starte igen, og det er med blandede følelser, så det er ret frustrerende, faktisk, ikke helt at vide hvad der venter. Jeg har skrevet lidt omkring mine overvejelser på bloggen tidligere, og også om en underlig samtale og hvordan det endte, og derfor står jeg her endnu. I limbo-land – midt mellem barsel og (uvist) job, og jeg tror at det er noget der fylder for mange i slutningen af deres barsel, fordi mit indtryk er at en stor del står overfor netop at skulle noget nyt. Af mange forskellige årsager.

Det kan være fordi der sker et naturligt skift fra uddannelse til job, eller fordi man måske ikke har været så glad for det job man kom fra. Ofte er det dog også netop pga den nye position man befinder sig i som familie. Især måske efter det første barn. for hvordan får man lige det der familieliv og det der arbejdsliv til at gå op i en højere enhed? Måske har prioriteterne ændret sig undervejs – i hvert fald har præmisserne. Om vi vil være ved det eller ej, så ændrer der sig, for de fleste, noget, undervejs i sådan en graviditet-fødsel-barsels proces, og det er en udfordring for mange at finde sit nye ståsted i en hverdag hvor man på den ene side gerne vil være mest muligt sammen med sit/sine børn, og på den anden side gerne vil andet end det også. Jeg kan tydeligt huske, inden jeg gik på barsel her 4. gang, hvordan jeg ofte bare gerne ville blive hjemme med mine børn, og når jeg så stod på arbejde, ja så kunne jeg næsten ikke forlade det, fordi der lige var noget spændende i gang. Jeg elsker mine børn og jeg elsker mit arbejde. Og hvordan pokker forener man det hele?

Lige nu kan jeg næsten ikke bære tanken om at skulle væk fra mit barn i så mange timer dagligt, samtidig med at jeg glæder mig til igen at blive udfordret fagligt. Jeg er pisse god til at passe mine børn og jeg er pisse god til at passe mit arbejde, men hvis jeg ikke finder balancen, så er jeg ikke pisse god til nogen af delene. Hver enkelt må vi finde vores vej i det. Den balance der gør at det kører. At vi er glade og gode til det hele. Det er bare helt vildt svært. Et af det moderne livs største udfordringer, tror jeg. Især fordi det der passer for den ene, ikke passer for den anden. Vi kan søge råd og erfaringer fra andre, men svaret kan vi kun finde i os selv.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s