Oprydningsonsdag – hvorfor rydde ud #2

Ting tager tid. Faktisk ret meget tid, når man tænker over det. Det er en af grundende til at jeg nu rydder ud. Fordi ting ikke er det jeg helst vil bruge min tid på. Og fordi jeg føler at jeg bruger alt for meget tid på at rydde op. Der er så meget andet jeg hellere vil. Egentlig mindes jeg ikke at jeg nogensinde har været ret vild med at shoppe. Alligevel har vi et væld af overflødige ting. HOLD NU OP, hvor har man mange unødvendige ting! Eller vi har i hvert fald. Til trods for at vi har mindre end så mange andre jeg kender. Unødvendige ting, som har taget tid at anskaffe og nu tager tid at skaffe sig af med igen. Ting som vi har brugt jeg ved ikke hvor mange timers arbejde på at tjene penge til at købe, men som alligevel ikke giver nogen egentlig værdi i vores liv.

Derfor rydder jeg ud. Fordi jeg er blevet endnu mere bevidst om hvad jeg vil bruge min tid på, og fordi jeg er blevet mere bevidst om at jeg ikke vil styres af et samfund som er indrettet til at forbruge. Derfor er jeg i takt med udrydningen også blevet meget mere reflekterende over hvad der skal ind i vores hjem. Hvad har vi lyst til at købe? Jeg har stadig masser af ting som ikke er nødvendige, men som alligevel gør mig glad hver dag. En helt bestemt lampe eller en hel bestemt stol. Ting som sagtens kunne købes billigere og have den samme funktion. Men jeg har det sådan, at hvis jeg skal købe en ting, så skal det også være fordi den ting på en eller anden måde gør mig lidt glad eller er praktisk i hverdagen. Helst begge dele selvfølgelig. Og mere hellig omkring det er jeg heller ikke. Ting kan stadig gøre mig glad ind i mellem. Også nogle af de ting som er absolut unødvendige for at have et godt liv. Og det er fint for mig. Det vigtigste er at tingene ikke tager mere tid end jeg har lyst til at bruge på dem. Tid fra noget som er vigtigere for mig.

Derfor rydder jeg ud (og tænker over hvad jeg slæber ind igen)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s