Intet er vigtigere end at putte mine børn

I forlængelse af mit indlæg i går, vil jeg gerne knytte et par ord til det der med at putte børn. Fordi. Måske fik jeg det til at lyde som om det var en lille smule negativt – det der marathon der foregår hver aften. Og det vil jeg gerne rette op på. For det er ikke ment negativt.  Jeg synes faktisk at vores børn er nemme at putte. Men det er klart, at når der er 3 børn i forskellige aldre, som gerne skal i seng nogenlunde samme tid, og der så ofte kun er en voksen til at klare opgaven, så bliver det ind i mellem lidt presset. Fordi rigtig mange ting skal ske samtidigt. Men. Det er vigtigt for mig at det er hyggeligt, og vigtigt for mig at det ikke er en sur pligt. At det med at børnene skal i seng ikke er ‘en opgave der skal overstås’.

I de første mange år, da de ældste var små, havde jeg det nemlig sådan. Eller det blev i hvert fald sådan. At børnene gerne skulle puttes hurtigt, så vi kunne komme videre til det vi egentlig gerne ville bruge vores aften på – hvilket ofte var at smide sig på sofaen til en film eller en serie. Det var dengang at sendetiderne i TV gerne skulle overholdes. For tingene kunne ikke lige sættes på pause eller streames. Og ofte blev det sådan en stress-faktor i putningen, det der med at skulle nå videre til noget andet. Og det gjorde bare ikke noget godt for nogen.

På et tidspunkt gik det op for mig, at sådan skulle det ikke være. Det var ikke rigtigt at et program i TV skulle være vigtigere end mine børn. Og det har det selvfølgelig heller aldrig været, sådan rigtigt, men det fyldte meget. Det der med at putte med en deadline, fordi jeg ligesom skulle videre til det aftenen i virkeligheden skulle handle om.

Og det arbejdede jeg meget med i en lang periode, og gør ind i mellem stadig; at der selvfølgelig ikke er noget der er vigtigere end at putte mine børn. At det er dét meget af aftenen går med og det er ok og det skal være hyggeligt, ikke en pligt. Det handler selvfølgelig også om overskud. Efter en lang dag på job, og en hektisk eftermiddag higer man en lille smule efter ro. Efter at være sig selv. Og det er klart, at det er lidt lettere nu, hvor jeg er på barsel, og jeg har lettere ved at skabe de åndehuller, som der selvfølgelig også er brug for, for mig selv, på andre tidspunkter end om aftenen. Men. Det handler mest om mindset. Det handler om at være bevidst om og arbejde hen imod at sådan vil man have det. Sådan vil man tænke om det. Og jeg vil ikke tænke om det, at det med at putte mine børn er noget der skal overstås. Jeg vil allerhelst have at det er noget alle skal se frem til. En hyggelig stund i en ellers travl hverdag. Og sådan er det efterhånden også blevet. Det meste af tiden. Overordnet. For der er selvfølgelig dage hvor det hele bliver træls. Hvor tingene bare ikke kører. Men det hjælper mig virkelig, når det kører ud på tredje time og med flere gen-putninger, at huske mig selv på at der ikke er andet der er vigtigere end at putte mine børn. Alt andet må vente. Alt andet kan vente.

Der er dage hvor der er mange andre ting jeg OGSÅ gerne vil, og også ind i mellem ting jeg HELLERE vil. Men det er aldrig vigtigere end at putte mine børn. Det husker jeg mig selv på, og så kan jeg være rolig omkring det lidt længere og det er rart. For alle.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s