En marsbar og et glas vand

Pyha, kender vi det ikke alle? (I hvert fald alle os med børn). At det eneste der holder os oppe gennem en to timers lang putning af træt-men-jeg-kan-ikke-falde-i-søvn-baby (-eller barn) er tanken om den marsbar der venter? Og så kan jeg faktisk ikke engang ret godt lide mars, men jeg vidste at der lå en i køleskabet, og det var noget nær den eneste grund til at jeg kunne holde modet oppe og hovedet (nogenlunde) koldt under aftenens putning af Lillen. Flere gange undervejs troede jeg at den var der – hun sov, og jeg var på vej mod køleskabet, for skuffet at måtte vende om halvvejs, fordi hun pylrer igen, og rejser sig op. igen og igen. Da hun så endelig sov og jeg lister ud, hvorfor fanden knirker gulvet så sådan? – og lågen til skraldespanden? det plejer den da ikke. Og køleskabsdøren, den larmer sgu også, synes jeg pludselig. For ikke at tale om da jeg skal hælde mit glas vand op og åbne marsbaren… Som bliver kværnet på 2 sekunder, den smager jo faktisk ikke engang godt. Men jeg når da at spise den inden Lillen pylrer igen. Og har rejst sig op igen! Heldigvis er det hurtigt klaret denne gang, og faktisk tror jeg nu at hun sover. Der er gået næsten 15 min. – jeg tror faktisk at hun sover.

Og der var selvfølgelig ikke tid til at tage et billede af vidunderet, men de sørgelige rester kan I få med

IMG_7094

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s