Farvel barsel og goddag arbejde

IMG_7181

For et år siden var jeg i gang med mine sidste arbejdsdage inden en uges ferie og så barsel. Jeg sluttede af med en weekend med 12-timers nattevagter. Efterhånden temlig gravid, men alligevel slet ikke klar til at gå på barsel. Fordi det også betød et farvel til den arbejdsplads jeg kender og dermed en stor del af mine ganske fantastiske kollegaer. Jeg vidste at når min barsel var slut var min arbejdsplads flyttet og splittet op. Ikke eksisterende i den form vi kendte. Nyt sted, ny by, nye kollegaer og ny struktur. Alt ville være forandret. Så det var ret hårdt at gå på barsel, for jeg var egentlig ikke klar til at slippe det. Den der arbejdsplads og de der kollegaer. Selvom vi vidste at enden ville komme med den form vi kendte, så ville jeg gerne have været med til det sidste. På den anden side var der, naturligt nok, meget opbrud til sidst, fordi mange  måtte vælge noget andet. Så måske var jeg i virkeligheden med til enden af det som jeg kendte.

I hvert fald fandt jeg hurtigt ind i rytmen med at have barsel med tre børn der havde sommerferie. Vi hyggede os, men det var også hårdt til sidst, jeg følte ikke rigtig at jeg kunne få ro til at forberede mig mentalt på den der babys ankomst. Og til sidst håbede jeg på at gå over tid så jeg kunne nå at få lidt ro til at blive klar når de store var i skole igen.

To dage over termin blev det. Lillesøster kom til verden en torsdag middag, mens de store var i skole og næstyngsten legede hos sin fætter. Vi havde talt om, om vi skulle hente dem hvis det blev, men det ville de ikke. Og det var fint. Vi var bare min mand og jeg og jordemoderen og en studerende. 12.17 kom hun til verden i fødekarret på stuegulvet og et par timer efter kom de store hjem fra skole og opdagede at de havde fået en lillesøster. Det var fuldstændig magisk og helt perfekt.

Og det er egentligt lidt underligt, for jeg føler ikke at der er sket ret meget på det år. Dagene er bare gået og jeg har tullet rundt herhjemme med Lillen. Træt og lykkelig og i min egen familie-baby-klokke. Jeg har aller mest elsket det og ind i mellem hadet det. Jeg har ind i mellem følt mig snydt for oplevelser og følt at jeg ikke har udrettet ret meget. I virkeligheden har jeg jo været lige HER. Og så er alt andet ligemeget. Jeg har udrettet ufattelig meget og jeg har oplevet endnu mere. Jeg har oplevet det mest fantastiske. Nemlig Livet. Kærligheden. Et lille menneske har groet sig større og jeg har set det hele undervejs. Hun er groet ind i vores familie og jeg har set kærligheden til hende mellem hendes søskende og det gør mig rørt og lykkelig helt ned i maven når jeg tænker på det.

I morgen skal jeg på arbejde igen. Nyt arbejde. Det gør mig glad og vemodig på samme tid. På den ene side skal jeg nu igen ud og opleve nogle af de ting jeg har følt mig snydt for det seneste år. Men det bliver på bekostning af det andet. Af at være HER. HELE tiden. Måske er det ok, for det har på mange måder været virkelig intenst indtil nu. Måske. Det kan kun tiden vise.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s