Det går jo fint – eller hvad?

Det går fint med mit nye arbejde. Søde og imødekommende kollegaer, fine rammer, alt er godt. Og det er faktisk rart at være afsted, og jeg glæder mig mest af alt bare til at komme rigtigt i gang og få lidt mere styr på den daglige struktur. Det er fedt at få brugt sig selv på en anden måde og få brugt sin faglighed igen.

Manden og lillen hygger sig, mens jeg er afsted. Faktisk ser de ikke ud til at mangle mig specielt. Huset er nogenlunde opryddet når jeg når hjem og der dufter af nybagte boller. Eller vasketøjet hænger og tørrer i solen. Eller aftensmaden simrer på komfuret. Alt er godt.

Eller er det? For trods at alt går ligeså fint som forventet, så føles det på en eller anden måde forkert. Når jeg er afsted har jeg bare lyst til at blive. Det er fedt at være afsted. Men egentligt skræmmer det mig lidt fordi jeg selvfølgelig gerne vil være hjemme. Og jeg husker tydeligt den der splittelse i at ville være der ‘all the way’ på arbejde, men samtidig bare gerne at ville være der for sine børn. Så meget som muligt, gerne hele tiden faktisk. Måske gør det det værre fordi jeg har et arbejde hvor alting fortsætter efter jeg er gået. Der er aldrig lukket og tingene er evigt foranderlige. Det er ikke fordi jeg har specielt svært ved at slippe mit arbejde når jeg går hjem egentligt. Det bliver jeg, af samme grund som ovenstående, nødt til at kunne. Men den der splittelse i st ville både det ene og det andet mere end der egentligt er muligt – den sniger sig ind på mig igen kan jeg mærke. Og det er på en og samme tid forløsende og kvælende. Det er fedt at være noget andet, men inderst inde har jeg svært ved at mærke om det er det rigtige lige nu. For hvor vigtigt er det egentligt at være andet end mor lige nu? Lige i de år hvor børnene er små og har mest brug for mig. Jeg ved det ikke. Jeg håber bare at tiden giver mig svaret.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s