Tanker om at bo #5

For en lille uges tid siden gjorde vi noget vildt! Noget ret stort, som egentlig endte med at gå lidt ubemærket hen. Af flere grunde. Vi har skrevet under på et dokument. Et dokument der siger at vi bliver ejere af en landejendom. Dog med et forbehold.

Som skrevet her, har vores tanker om at bo for nyligt taget en lidt uventet drejning. Vi har i mellemtiden skrevet under på netop den ejendom, som jeg har skrevet om for ikke så længe siden. Samtidig har vi sat vores eget hus til salg. Der har været masser af tanker og lidt vemod i processen. Det er en kæmpestor beslutning, og det er helt vildt spændende. jeg kan få ondt i maven ved tanken om at vi skal flytte herfra, men også ondt i maven over tanken om ikke at skulle bo derude. Det er på mange måder lidt surrealistisk, og grunden til dette, og til at det ikke har fået en hel vild reaktion fra os herhjemme endnu, er at vi har skrevet under med et forbehold. Et forbehold om at vores eget hus bliver solgt. Det hus vi for bare en måneds tid siden, stadig troede at vi skulle blive boende i. Det er nu til salg, og skal da nok blive solgt. Vi bor jo virkelig i det dejligste hus, så selvfølgelig bliver det solgt. Men det faktum at der er et ‘måske’, gør det stadig lidt uvirkeligt. Vi har masser af drømme derude allerede, men tør heller ikke at drømme for meget. For hvad nu hvis?

Men når alt kommer til alt så tyder det på at vi skal flytte indenfor det næste halve års tid. Og det er vildt spændende, lidt skræmmende, vemodigt, glædeligt. Vi har jo aldrig prøvet at bo på landet nogen af os. Hvad hvis vi kommer til at hade det? Hvis det slet ikke er os. Jeg tror det nu ikke. Jeg er sikker på at det bliver skønt. og jeg tør slet ikke at skrive hvor meget plads vi får ude og inde. Fordi det er fuldstændig og helt aldeles modsat et af mine tidligere indlæg om at nøjes med ikke alt for meget plads.

Vores Tanker om at bo startede tilbage i starten af dette år. Så selvom det kan føles som om beslutningen pludselig blev truffet lidt hurtigt, så har processen alligevel været i gang i tæt på et år efterhånden. Og selvom vi for kort tid siden troede at den egentlig var slut for denne gang, så viste det sig, at det var den ikke, og lige nu venter vi i spænding.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s