Bag lyden af en opvaskemaskine…

Og en tørretumbler der kører gemmer der sig stilhed. Den stilhed der opstår når børnene er afleveret og jeg vender hjem igen og sætter mig til rette med min morgenmad helt for mig selv. Det sker nok ca en gang i ugen at jeg har mulighed for dette. Den luksus at spise sin morgenmad for sig selv, uden børn der kommer op at diskutere, og en 1 årig der konstant kravler op på bordet, kaster med mad, eller tager min tallerken, står oppe på stolen, eller kravler over til mig og sidder uroligt hos mig. Så vil hun op, så ned, så op igen. For jo, jeg ser det som en luksus, når det en gang i mellem sker at jeg kan spise for mig selv. Men jeg er også klar over at det kun er en luksus i kraft af den egentlige luksus, som jo netop består i at have min familie, og alle mine (larmende) børn omkring mig hver dag.

Og den stilhed der opstår bliver nærmest larmende. Bliver et tomrum og en eftertænksomhed. Bagved stilheden gemmer der sig larm. Med stilheden opstår larmen i mine tanker. Hvorfor lever vi et liv hvor vi har behov for pause fra det der egentligt tæller? Fra dem vi elsker aller mest. Det må da være muligt at leve et liv, en hverdag, hvor der er plads og tid til det vigtige, så godt som hele tiden. Hvad er det egentlig vi skal nå, og hvorfor? Hvad har vi så travlt med?

Jeg undrer mig bare. Og mit hoved larmer. Bag stilheden bag lyden af en opvaskemaskine og en tørretumbler der kører.

IMG_9709IMG_9713

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s