Farvel og tak weekend – Goddag og velkommen hverdag (heldigvis)

Hjemme hos os har vi nok et lidt anderledes forhold til hverdag end de fleste andre. Hvordagene er ofte de mest rolige, eller nok nærmere de mest langsomme, herhjemme. Der er sjældent noget der er roligt her. Hverdage er ofte lig med mere tid og overskud. Fra de voksnes side. Det skyldes selvfølgelig at vi begge har arbejde der ikke bare ligger fra mandag til fredag. Vi arbejder når mange andre har fri. Både i weekender, helligdage, og på alle tider af døgnet. Det er der jo så mange der gør efterhånden. Og herhjemme gælder det så for alle de voksne. Det giver unægteligt en del udfordringer, men også nogle fordele. Når folk i vores omgangskreds øffer lidt over at de muligvis ikke kan få fri alle dage mellem jul og nytår, så er vi herhjemme bare glade hvis vi begge kan få fri juleaften, og at vores jule- og nytårs arbejdsplaner i øvrigt hænger sammen på kryds og tværs og i forhold til lukkede institutioner. I vores weekender gælder noget af det samme. Alle weekender, året rundt er en logistisk udfordring. Vi arbejder begge så godt som hver anden weekend, så det vil sige at vi næsten rammer 52 weekender med arbejde til sammen hvert år.Fratrukket lidt ferie naturligvis. Så det siger sig selv, at hvis vi nogensinde vil have fri sammen i en weekend, så skal vi arbejde ret meget nogle andre weekender.  Og sådan en weekend, hvor begge arbejder, har vi nu, og det er ikke for de sarte.

Weekenden startede egentlig fredag morgen, eller torsdag nat, måske. Fordi. jeg sov ikke så godt natten til fredag. Lillen og næstyngsten var en del gange vågne, syntes jeg, og eftersom manden allerede var i fuld gang med ugens nattevagter, så var jeg alene på natte-skansen. Det gik nok tænke jeg, havde jo fredag formiddag til at slappe af inden weekendens nattevagter satte ind. Men så ringende de fra dp-kontoret. Lillen måtte i omplacering, da dp-mor skulle have fri, sådan lidt akut. Og det sker ellers aldrig. Næsten aldrig. Det er trejde barn vi har hjemme hos vores skønne dagplejer, og jeg kan tælle på en hånd hvor ofte hun har været syg/haft behov for akut fri. Det havde hun så denne fredag Og Lillen blev selvfølgelig hjemme. For det kunne hun jo ligeså godt når jeg var hjemme. Og jeg kunne nok få en middagslur med hende. Der er det så bare at jeg glemmer at jeg aldrig får en middagslur op til nattevagtstart. Fordi der kan min krop ikke finde ud af at sove. Dumt nok. Men vi hyggede os, Lillen og jeg, mens vi ordnede hus og pakkede til de to store, som skulle ud af huset i weekenden. Jeg brugte ca 11/2 time på transport af store børn fredag eftermiddag, og da jeg kom hjem var jeg ikke helt frisk. Kvalme, hovedpine, svimmelhed. Så jeg sov et par timer. Stod op og spiste aftensmad og puttede børn(sammen med Manden) og sov så nogle timer igen, inden jeg stod op, pænt groggy, stadig ikke helt frisk, og tog på arbejde. Manden var lige kørt, farmor lige kommet ind ad døren. Natten gik, jeg havde det heldigvis lidt bedre. Tog hjem og sendte farmor ud af døren. Manden sov allerede jeg holdte skansen med børn indtil kl 13. Der sov Lillen middagslur, næstyngsten blev installeret foran en tegnefilm, og ældsten dimsede på værelset. Jeg faldt i søvn, efter at være blevet afbrudt 3 gange undervejs i jeg-er-lige-faldet-i-søvn-processen. Manden stod op og overtog en time efter. Jeg sov 5 timer. Op igen. Lave mad-putte børn seancen indfandt sig og derefter nåede vi lige et par timer arm i arm i sofaen manden og jeg. Inden Manden igen tog afsted, farmor ankom, og jeg kørte igen. Hjem søndag morgen. Efterhånden ret flad. Farmor blev endnu engang sendt hjem, Manden sov endnu engang, og jeg holdt skansen med forsvindende overskud. Men det gik. Indtil kl 11. Så måtte jeg kapitulere, manden blev vækket, og jeg lagde mig til at sove. 5 timer efter stod jeg op. Manden var træt. Havde været til gym-opvisning med ældsten. Lillen ville ikke sove til middag, andet end sporadisk, og overskuddet var ved at være brugt op der også. Vi spiste i en fart, næstældsten skulle hentes kl 18. Jeg tog de tre andre børn med, så manden kunne sove. Da jeg kom hjem 11/2 time efter var opvasken klaret, manden stod op og humøret var steget. Vi hjalp hinanden med at putte børn, manden tog afsted en time før, for lige at nå en smut på løbebånd. Jeg tog et langt varmt bad, drak en kop varm kakao og satte mig ved computeren og skrev dette. Kakaoen er drukket, farmor kommer snart ind af døren igen, og jeg er den der er smuttet ud af døren. Arbejdet kalder. Weekenden er ved at være slut og hverdagen kalder. Mandag morgen hvor vi skal hjem og kysse alle børn farvel. Sende dem ud af døren i ro og mag og efterfølgende sidde i stilhed og spise vores morgenmad. Rydde huset op og gøre rent (der trænger virkelig efter denne weekend) og lægge os arm i arm i seng, sove nogle timer og være sammen allesammen om eftermiddagen. Heldigvis for farmor. Heldigvis for to store børn med weekendplaner og heldigvis for to små børn der er glade for perleplade-making og dublobyggeri på gulvet. Og heldigvis for hverdag.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s