Grønnevang – farvel til et barndomshjem

7B4E36A9-BF0A-4F70-8A3E-5CDB0987A5D1

Her er Grønnevang – vores børns første hjem. Et barndomshjem. Det sted hvor Ældsten har boet så længe hun kan huske og hvor de tre yngste er født. Bogstavelig talt. Én på 1. etage, én på badeværelset og den sidste i et fødekar i stuen. Det er her de har holdt deres første fødselsdage og første juleaftener. Det er her de har lært at gå og lært at sige deres første ord. De ældste har taget til deres første skoledag herfra og i det hele taget begået deres spæde skridt mod et barneliv hvor venskaber  begynder at fylde mere i deres hverdag. 10 år har vi boet her – ret præcist. Ti fantastiske år hvor vi for alvor har fundet vores vej ind i voksenlivet og forældreskabet. For de fleste er det bare et hus. Et lidt vindblæst gammelt hus med knirkende gulve og skæve vægge. Men for os er det et hjem. En tryg base, som vi elsker og kender til mindste detalje efterhånden. Et hus med den dejligste have man kan ønske sig. Med krogede frugttræer og frodige kroge. Med bare barnetæer på det dugvåde græs i de første forårssolstråler. Med tusindvis af is i haven på en sommerdag og bål i de koldere aftentimer. Med bær og frugt ad libitum og ærter og jordbær en masse. En have der kræver noget, mener nogle. Men det er ingenting i forhold til hvad den har givet os igen. Det er den dejligste have vi kunne ønske os. I denne have har vores børn bygget deres første snemænd og lavet deres første sneengle. Overnattet i legehuset, klatret i træer og bygget huler. En skjult oase midt i byen. En unik idyllisk plet. Et frirum og et samlingspunkt. Et barndomshjem.

Og nu er det farvel. Nu er det blevet tid for nye eventyr for vores familie. Vi skal flytte på landet. Nogle gang skal man kaste sig ind i et nyt kapitel, selvom det man befinder sig i ikke som sådan fejler noget. Det kan virke nærmest angstprovokerende at forlade det trygge og velkendte. Det dejlige hus vi har. Især fordi vi ikke helt præsict ved hvad der venter os  – en landejendom, jo. Men hvad indebærer det præcist? Det ved vi ikke. Vi gætter, forestiller os og tror at det er noget for os, men ingen af os har nogensinde prøvet det. Vi har boet hele vores liv i byen. Og selvom vi har vendt og drejet fordele og ulemper en hel masse gange, så bevæger vi os ud fra en teoretisk referenceramme. Og ud fra den bliver det godt og rigtigt. Så må vi bare håbe at det forholder sig sådan i praksis også.

Farvel og tak til det dejligste sted – vi vil nyde det sidste forår lige her på denne skønne plet i verden som vi er så heldige at have haft som hjem de sidste 10 år

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s