En boligstatus

IMG_6898

I løbet af 2017 kastede vi os pludselig af flere omgange ud i tanker om at bo. Vi overvejede, og blev enige om at vi ville blive boende i vores dejlige hus. Så gik der lidt, og vi faldt alligevel over noget andet. Vi overvejede meget frem og tilbage, pludselig skulle en stor beslutning tages og det endte med at vi havde to boliger til salg. Vi forsøgte at tage det roligt, men det var svært at befinde sig i det limbo ikke at vide om man var købt eller solgt. Hvordan ville det hele mon ende?

2018 har på boligfronten indtil nu været stort set lige så hæsblæsende. Efter flere handler som var meget tæt på, lykkedes det i løbet af januar at få vores lejlighed solgt. Så langt så godt. Dagen inden handlen gik igennem, blev vi kontaktet af ejendomsmægleren, at der var en anden interesseret køber til den landejendom, som vi havde i kikkerten. Vi havde nu 3 dage til at beslutte os, ellers ville den gå til de andre. Så vi fik travlt med at mærke efter, var det virkelig meningen at vi nu skulle lade den gå, og blive boende her, som vi i de sidste mange år egentlig har regnet med? Sagen var den at det kunne vi ikke. Vi kunne ikke lade det hele gå. Så vi gik nogle dage med spændte maver og ventede på svar fra banken. Kunne det hele hænge sammen, også selvom huset endnu ikke er solgt? Heldigvis fik vi et positivt svar, det ser fornuftigt ud, så nu er det hele på plads. Vi skal flytte på landet. Ud på en landejendom med voldsomt mange flere kvadratmeter end vi har nu. Og jeg kæmper stadig lidt med den fornemmelse af at det er for meget fråds. Hvad skal vi med så meget plads? Men ud over det, er jeg sikker på at det er det rigtige. At det bliver super godt.

Det hele blev pludselig på et hængende hår. Et par dage var det der afgjorde det hele. Var køberen af vores lejlighed kommet et par dage efter havde det ikke kunnet lade sig gøre. Havde de andre interesserede i (nu vores) landejendommen været et par dage hurtigere, så var det hele smuttet mellem hænderne på os. Men det lykkedes. Og alene af den grund, må det simpelthen bare være meningen at det er sådan det skal være. Det hele er lidt vildt lige nu. Det bliver så fedt at flytte derud. Og det bliver vildt underligt at flytte herfra. Huset som vi er blevet voksne i. Som familien er vokset i, og som er vores børns første barndomshjem. Nu mangler vi bare lige det sidste skridt, nemlig at dette hus også bliver solgt. Vi krydser fingre.

Men uanset, så skal vi flytte.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s