Vi går i hustanker herhjemme. Og det er svært. Først og fremmest fordi vi bare slet ikke er enige pt. Vi bor jo i det her dejlige gamle hus. Her har vi boet i 9 år efterhånden. Det er ikke perfekt. Eller er det? Ganske vist knirker gulvene nogle steder. Alt er ikke snorlige og det trækker nogle gange fra de lidt forkerte steder. Badeværelset er småt og vi har kun et af det. Altså badeværelset. Haven er til gengæld hyggelig. men også til tider lidt uoverskuelig. Nok mest for manden, som gerne ser at alt er trimmet og pænt, mens jeg befinder mig langt bedre med en græsplæne der efter de flestes smag er lidt for lang, og også gerne med blomster i. Det skal helst være dejlig blødt at bevæge sig på græsset med bare tæer.Ukrudt generer mig ikke så meget. Det er jo bare grønt, og det meste kan spises. Egentlig er det Manden der lige siden vi flyttede ind har holdt på at vi ALDRIG skal flytte herfra. Jeg har været lidt mere loose. Man ved jo aldrig. Vi har haft masser af tanker og drømme omkring det her hus. Vores hjem. Nogle er ført ud i livet. Andre er ikke. De fleste drømme ændrer sig undervejs, og nogle gange løber tankerne lidt løbsk. De sidste år har vi gået med store renoveringsplaner. Mest fordi taget snart skal skiftes, og vi godt kunne bruge et badeværelse mere. Det ene har taget det andet og projektet, eller tankerne, har vokset sig store. Måske lidt for store. I hvert fald har Manden skiftet mening. Han kan pludselig godt se en flytning som en mulighed. Han synes at det ombygningsprojekt vi har talt om har vokset sig for stort. Nok både tidsmæssigt og økonomisk. Han mener ikke at huset kan bære det. Måske har han ret? I hvert fald er der ingen tvivl om at det er ham der kommer til at gå foran i det projekt, så hvis ikke han har mod på det, så duer det ikke. Så langt kan vi fint blive enige. Men herefter bliver det mere problematisk, for manden drømmer om mere, eller andet. Og jeg tænker godt at vi kan blive her som det er, dog bliver vi nødt til at have det tag på et tidspunkt inden alt for længe. Resten er jo bare lir. Overflod. Nice to have. Jeg er ikke afvisende for at flytte, men vi drømmer bare ikke om det samme. Manden vil gerne bygge nyt. Han drømmer om et hus i et plan. Mere plads og mere praktisk. Han satser på at han så kan få sin stue (nogenlunde) i fred for børnenes legesager. Jeg er ikke enig. Tror ikke rigtig på at det er så perfekt. Eller også er det bare FOR perfekt. jeg ved det ikke rigtigt. Jeg tænker bare, et hjem med fire børn vil nok altid, en del af tiden, rumme en vis form for kaos. Jeg tror ikke på at det hele løser sig ved at flytte ind i en ny skal. Jeg kan godt se at det kunne være praktisk på nogle måder, og kvadratisk og godt. Men det siger mig ingenting. Det får ingen følelser frem, når jeg tænker på at bo i et nyt hus. Men måske er det ligemeget? eller i hvert fald mindre vigtigt – så længe vi bare har hinanden. Så betyder de ydre rammer måske ikke så meget. Så er kvadratisk, praktisk, god måske fint nok. I hvert fald de næste 10-15 år. Måske kunne jeg godt leve med det? Men jeg drømmer ikke om det. Jeg prøver. Jeg går ture i nybyggerkvartererne for at forsøge at opdage det, som mange andre åbenbart finder helt fint og i orden. Men jeg finder det ikke. Det tiltaler mig på inden måde. Tværtimod. Og uanset hvor meget jeg prøver at gøre det til min drøm, så virker det ikke. Det eneste der dukker op i mit hoved hver eneste gang er little boxes.
Men, jeg kan ikke helt finde ud af hvorfor tanken er så fjern for mig. Er det ikke ligemeget med det sug i maven over det, hvis bare det fungerer? Det er jo netop bare en skal, en ydre ramme. Eller hvad? kan alle huse blive et hjem for mig? Men ligepludselig er det gået op for mig hvorfor jeg måske har det sådan. Det er gået op for mig at et nybygget hus ikke efterlader noget at drømme om. Det ER simpelthen for perfekt, og uden drømme, for mig. Men igen, måske er det ikke så vigtigt. Måske går det nok alt sammen alligevel. Eller, selvfølgelig gør det det. Men jeg drømmer ikke om det. Jeg drømmer om noget andet.
Danser i regnen 